Projekter i haven kræver tit jord, og nogle gange er det svært at regne ud, præcis hvor meget du skal bruge, så du ikke ender med at have for meget jord til overs bagefter. Der er dog flere ting, du kan gøre, hvis du har jord til overs, og du får 3 bud her.
1. Lav et højbed i haven
Drømmer du om mere liv i haven med niveauforskelle, eller vil du gerne have din egen køkkenhave, hvor du kan høste gulerødder, ærter, kål eller andet lækkert, så kan et højbed være en rigtig god måde at gøre det på. Et højbed kan kræve en del jord, fordi du skal bygge en ramme, som du derefter fylder med jord. Vil du gerne have det maksimale ud af dit højbed, så skal du helst bruge jord som svær supermuld, da det har en langt bedre evne til at holde på vandet end andre typer jord. Så hvis det er den type jord, du har i overskud, så vil du sagtens kunne bygge et højbed.
Du kan også sagtens lave flere små højbede, så du inddeler din nye køkkenhave i sektioner, hvor du for eksempel har én type afgrøder i et bed og en anden type i et andet. Det kan give mere overblik, og det kan også komme til at se enormt dekorativt ud.
2. Brug jord til at lave terræn i haven
Er du ikke til højbede, eller har du ikke svær supermuld liggende, så kan du også bruge din overskydende jord til at skabe mere terræn i din have. Det kan fungere som en god inddeling af haven, hvis du laver små jordvolde, og du kan eventuelt bruge toppen af en jordvold til at plante høje stauder, spændende og dekorative græssorter eller lignende, som kan skabe nye rum i din have. Har du børn, vil de helt sikkert også sætte pris på en have med et mere vildt terræn, fordi det giver anledning til at kunne gemme sig eller lege mere.
En jordvold kan også give liv i sig selv i haven, også selvom du ikke planter noget ovenpå den. Den kan sagtens være dækket af almindeligt kort græs og stadig bryde haven lidt op.
3. Anlæg nye bede med jord
Det sidste tip er, at du også kan anlægge nye bede med overskydende jord. Det giver næsten sig selv, men hvis du for eksempel drømmer om et staudebed, et bed med buske eller lignende, så er det bare om at bruge det overskydende jord til at opfylde dine drømme.
Mangler du jord til et projekt, så bestil det her hos Grusogaffald.dk. De har et bredt udvalg af forskellige typer jord til alle formål, så du kan komme i mål med den have, som du forestiller dig. Grusogaffald.dk kan levere materialer til alle brofaste øer i Danmark, og de leverer i løbet af 1-3 dage. Du kan på siden også hurtigt beregne din pris, så du får et overblik over budgettet.